Sol, kjole & september.

SÅ ER DER NY TATOVERING

IMG_3224

Så er der ny tatovering. Ja, altså ikke til mig. I hvert fald ikke denne gang. Men min kæreste har fået lavet sig den fineste nye tatovering, lavet af de dygtigste fra The Old Barber Shop aka. Tattoo Salonen. Min kæreste fortalte mig han gerne ville have dækket en gammel grim tatovering han havde fået lavet, og jeg tænkte med det samme på Morten og Jonas som ejer The Old Barber Shop, da jeg før har fået lavet en tattoo ved dem, og det er også ved dem jeg får lavet mine piercinger. Jeg elsker det sted og jeg eeeeelsker dem! Så det var naturligvis dem jeg tog kontakt til. Jeg sendte et billede til Morten af min kærestes tatovering og fortalte hvad han godt kunne tænke sig i stedet for. Derfra kunne en af deres tatovører få “fri leg” til selv at tegne noget fedt. Og det blev til den fedeste tatovering, som eftersigende hedder et mexicansk sugar skull. Undervejs da han fik den lavet, kunne jeg ikke lade være med at kigge hele tiden fordi den bare blev flottere og flottere for hver “steg” han lavede. Selvom det ikke var mig der fik den, så havde jeg julelys i øjnene da jeg så det færdige resultat. Og ikke mindst min kæreste. Han er så sindssygt glad for den, så jeg er selvfølgelig bare glad for at jeg kunne hjælpe ham, med at få dækket den gamle tatovering.

collageh

På billedet nedenfor kan i se hvordan hans tatovering så ud før, og hvor sindssygt flot den er blevet nu. Man kan lige ane at der på det ene billede er en stjerne, som er hans gamle tatovering. Det er vildt hvordan en gammel slidt tatovering, kan komme til at se ud med lidt professionel hjælp. Den ene halvdel af tattoo salonen, har faktisk også en blog herinde ved fantastiske bloggers delight. Morten har nemlig sin egen blog, som jeg synes i skal tjekke ud HER.
14264029_1206394939400288_5698023508680219590_n

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sol, kjole & september.