Jeg tvinger mig selv til at spise morgenmad.

5 dage uden sukker, hvidt brød, ris og pasta.

I dag er det min femte dag uden sukker, hvidt brød, ris og pasta. Egentlig ikke fordi jeg ikke “må” spise det. Men jeg vil virkelig prøve at teste mig selv, og se om jeg kan lade være med de her ting, og så derefter se resultatet af det. Og jeg kan allerede se en forskel! Det er så vildt hvor lidt der skal. Jeg mener bare 5 dage? Det er jo ingenting. Jeg har ikke været oppustet en eneste gang, og min mave er flad. Jeg ved godt 25 år ikke er nogen alder, men jeg kan sgu godt mærke at fedtet på maven, har svært ved at ryge af. Ligegyldigt hvilket tal der har stået på vægten, så har jeg altid haft en flad mave. Men det er ved at ændre sig nu, haha. Eller det vil sige, hvis ikke jeg passer på, så tror jeg den kommer for at blive. For til min store overraskelse så var det jeg troede der var et lille bildæk på maven, faktisk væk nu pga. jeg ikke har spist alle de ting. OG selvfølgelig fordi jeg imorgen har dyrket motion 5 dage i træk. Men det er bare så fedt at jeg allerede kan se et resultat! Og så har jeg det også allerede så meget bedre i min krop. Alt i alt, en virkelig fed fornemmelse!

Jeg kommer ikke til at træne lørdag og søndag højst sandsyneligt, så derfor kører jeg så hårdt på nu. Plus jeg nok også kommer til at spise lidt lækkert i weekenden. Måske noget med sukker, og nok også noget alkohol. Men okay, jeg er så stolt af mig selv og hvordan jeg har klaret mig indtil videre, at jeg har det helt fint med at lørdag bliver min lille cheatday. Og det er faktisk lige præcis sådan her jeg vil have det. Jeg er så stolt af mig selv!

img_6471

Jeg ved godt det ikke er meget. Men jeg kan allerede fornemme mine mavemuskler. Og jeg synes faktisk godt man kan se på billederne, at de er på vej frem, haha. Det er altså “bare” 5 dages intens træning og kosten 100% i orden. Tænk hvor lidt der skal til. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan min mave så ser ud om 2 uger! 

img_6473 img_6485 img_6500

   

11 kommentarer

  • Anita

    Er selv i gang med at teste mig, hvor lang tid jeg kan lad være med at spise sukker, da jeg vil tabe mig. Men er lidt tom for hvad jeg kan erstatte pasta og ris, spiser du så rugbrød eller helt lad være? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Gadegaard

      Jeg har købt glutenfri havregryn som jeg spiser til morgenmad. Og så køber jeg det protein rugbrød som hedder “kohberg aktiv protein brød”. Jeg spiser det kun som middagsmad med æg til, og en masse grøntsager 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Træner du efter plan? Og er det både styrke og cardio? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Gadegaard

      Jeg træner cardio og styrketræning. Det er lidt forskelligt hvad jeg gør fra dag til dag. Men min træning har ca. set sådan her ud siden søndag.
      Søndag: Halvtime på løbebånd. Primært gå op af bakke på en stigning, så det kan mærkes i lår og baller. Derefter laver jeg styrketræning i en halv times tid. Mandag: Halvtime på løbebåndet, og derefter intens styrketræning. Tirsdag: En time på løbebåndet, hvor jeg går med en stigning på løbebåndet og blander det med løb også. Onsdag (idag) Virkelig intens træning med min træner, hvor hun lagde vægt på ben og baller. Imorgen torsdag: Træning med min træner Cecilie, hvor jeg går ud fra vi træner min overkrop. Fredag: Der skal jeg træne med en veninde. Og det bliver kun cardio, tror jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Hej Anne

    Uha! Det lyder som noget jeg må prøve. Har du nogle ideer og tricks til, hvilket SU-venligt mad man ellers kan spise, når nu man skal være foruden “det farlige” og nemme ved pasta, ris, hvidt brød og sukker? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Gadegaard

      Hej Lea 🙂

      Jeg vil helt klart sige du skal planlægge din mad. Det vil sige, handle stort ind til resten af ugen, så du undgår fristelser når du er nede og købe ind. Og så er grøntsager jo ikke så dyrt. Fx. har jeg lige købt et halvt kilo frosne rodfrugter til 9 kr. hvor jeg lavede kylling til.
      Min erfaring er, at når tingene er handlet ind og ligger i køleskabet, så laver man det der er. Så det er i hvert fald mit råd, og det som jeg har gjort for at kunne holde det. Jeg husker mig selv på, at jeg i realiteten kan spise alle de grøntsager jeg vil. Det vil sige jeg kan spise mig propmæt i grøntsager. At jeg så laver noget fisk eller kylling til er bare en bonus. Men prøv at køb en masse lækkert grønt ind 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Så du har bare undgået og spise sukker ris og hvidt brød. Vil jeg prøve for arbejder selv med at prøve og få en flad made og i det hele bare tabe mig.❤ men godt gået

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Gadegaard

      Jeg lagde lige mærke til dit “bare” 😀 Jeg har trænet hårdt hver dag, og kun spist grøntsager, kylling og fisk. Og det har været hårdt, og jeg har haft lyst til pasta, og brød hver dag. Så jeg føler ikke “bare”, det er det. Men tusind tak. Og held og lykke med dit vægttab <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hej. Spiste du rugbrød i de fem dage eller var der slet ingen brød?:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Gadegaard

      Nej, hver anden dag agtig. Ellers er det kun en salat. De der man både kan købe i netto, fakta osv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Anne 🙂 Tak for en inspirerende indlæg. Dog lidt ude af kontekst fra emnet, men hvor er dit tæppe på gulvet fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg tvinger mig selv til at spise morgenmad.