Tak for jer, og de søde ord!

Om ikke at have for store forventinger til sig selv.

Selvfølgelig må man gerne have nogle forventinger til sig selv, så man kan få udrettet noget her i livet. Hvad det så end måtte være. Der er da ikke noget bedre end at have nogle mål i livet, og så rent faktisk få succes med det. Men lige præcis med det her indlæg, mener jeg med træning. Jeg kan huske da jeg allerførst startede med at træne, så startede jeg ud med at løbe. Jeg elskede den følelse det gav mig efterfølgende. Jeg løbe trænede overhovedet ikke pga. jeg synes jeg skulle tabe mig. Men jeg blev bare enorm hurtig bidt af det, og den glæde som det gav mig. Og før jeg vidste af det, så kunne jeg ikke længere passe mine jeans. Så jeg måtte ud og købe mig en mindre størrelse.

De sidste par år har jeg trænet udelukket fordi jeg ville tabe mig. Og når ja, jeg skulle måske også lige smide et par kilo. Men jeg mener at det er en helt forkert indstilling at have. For det blev mere en pligt, end noget jeg rent faktisk elskede. Og det er også der jeg går hen og bliver utålmodig. Hvis ikke der var sket noget på 2 uger, så magtede jeg det nærmest ikke. Nu har jeg helt andre forventninger til mig og min træning. Det har resulteret i at jeg har trænet i halvanden måneds tid nu, og jeg elsker det. Jeg har endda trænet med kæmpe tømmermænd en LØRDAG. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har trænet på en lørdag, haha. Og så med tømmermænd! Og her snakker jeg altså ikke om små tømmermænd. Jeg snakker om at have brækket sig hele morgenen, og have det virkelig skidt og så tage ned og træne derefter. Så jeg var rimelig stolt af mig selv, haha.

Jeg har egentlig bare ændret hele min tankegang omkring træning og til mig selv. Jeg tager ned og træner og så gør jeg det så godt jeg kan, og hvad jeg nu end har lyst til at lave. Jeg tager ikke ned og træner for nogen andre end mig selv. Og så er jeg indstillet på, at der ikke sker noget med min krop nu her. Måske sker der noget om et halvt år, og så er det jo bare perfekt.
Jeg har også fuldstændig skåret pasta, hvidt brød, ris osv ud af min kost. Men til gengæld så har jeg givet mig selv lov til at spise det i weekenden. Det er egentlig ikke fordi jeg vil sætter grænser for mig selv med kosten. Men det er mere for at se om jeg kan undvære alle de her ting. Fordi jeg er så vant til at det er en del af min kost. Så lige pludselig at skulle lave mad uden det er faktisk ret svært. Men det går virkelig godt, og jeg er virkelig stolt af mig selv. Så kan jeg også mærke at jeg nyder mit brød, pasta osv meget mere i weekenden, end hvad jeg normalt gør.

Måske i kan huske jeg på et tidspunkt lavede et indlæg om at jeg havde fået den gode delle på maven? Altså den som er der for at blive. Grunden til jeg skrev om det, var fordi jeg aldrig har haft fedt på maven uanset min vægt. Men pludselig var der kommet sådan en herlig lille øl delle. Og den er sgu forsvundet nu piger! Så på den måde kan jeg allerede se der er sket noget. Selvfølgelig er det en kombi af træning og mad. Men tror også helt sikkert det er fordi jeg ikke spiser så meget hvidt brød og pasta mere.
img_9916
img_9908img_9964img_9952img_9872

   

1 kommentar

  • Har ser godt ud Anne du smuk du klare dig godt
    Og du holder dig godt men du ser godt ud jo.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak for jer, og de søde ord!