VINDEREN ER!!!!!

SLUT med p-piller.

Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle lave det her indlæg, da jeg på en eller anden måde føler det er lidt personligt. Men så igen.. Jeg prøver på at have en åben blog, og prøver at fortælle så meget om mig, så hvorfor ikke? Og på den anden side så er det vel noget alle piger kan relatere til. Efter at have læst eilimes blog, så fik jeg lige det sidste skub til at lave det her indlæg.
For nogle måneder siden besluttede jeg mig for ikke at ville tage p-piller mere, fordi det bare umuligt kan være godt for kroppen. Jeg startede med at bruge p-piller da jeg var 16 år tror jeg, så det er alligevel rigtig mange år jeg har taget p-piller. Det var min storbrors kæreste der fik mig til at indse at nu skulle det altså være slut med det, og finde en anden løsning. Derfor fik jeg hurtigt bestilt tid ved lægen, så jeg kunne få en kobberspiral. Grunden til jeg har valgt lige præcis det er fordi der slet ikke er nogle hormoner i, hvilket var det jeg søgte. En kobberspiral fungerer sådan her: Kobberet i kobberspiralen er giftigt for sædcellerne og påvirker deres evne til at bevæge sig, de kommer således ikke længere end til livmodermunden. Skulle en sædcelle komme forbi og befrugte et æg, vil det befrugtede æg sjældent kunne sætte sig fast i livmoderslimhinden, da denne også er påvirket af kobberet.

Det er virkelig befriende ikke at skulle huske sig selv på hver aften at tage sin p-pille. OG det med at vide at ens krop ikke fyldes med unaturlige ting er også virkelig befriende at tænke på. De eneste og til gengæld også meget negative ting er at jeg ikke fik at vide hvor ondt det gjorde at få en kobberspiral. FOR DET GØR F****** ONDT! Altså virkelig som i VIRKELIG ondt. Jeg har aldrig oplevet sådan en stor og ubehagelig smerte som det. Det var så den ene ting, hvilket man selvfølgelig overlever fordi den smerte jo forsvinder hurtigt. Men det jeg så har oplevet efter kobberspiralen er voldsomme mave smerter (slet ikke på niveau som da jeg fik kobberspiralen op) Men når man ikke har haft menstruations smerter nogensinde, så er det virkelig en mærkelig/ubehagelig smerte. Også fordi at det altså er lidt hverdag jeg har disse smerter. Heldigvis skulle det være helt normalt fordi kroppen lige skal finde sin egen balance og naturlige rytme igen. Et andet stort minus er at ens menstruation kan komme lige pludselig. Og det er igen fordi kroppen lige skal finde ud af hvad det lige præcis er der forgår her. Men jeg vil så sige at når alt kommer til alt, er det det hele værd. Det med ikke at skulle huske sig selv på at tage sin p-pille og tanken om at ens krop er helt uden hormoner igen, er virkelig fantastisk.

Ppiller_460x180sds

   

46 kommentarer

  • alexandra

    Anne
    Du vil have mens smerter i al den tid du har kobber spiral
    Plus dine blødninger vil være mere kraftige

    Jeg og desværre mange jeg kender har haft så meget bøvl med spiral

    På min veninde bla prøvede den at grave sig ud gennem hendes æggestok da hendes krop prøvede modstå den.

    Og pga kraftigere blødninger, blødte jeg den gale vej hvilket gjorde der. Dannede sig væske i min bughule og tro mig det. Gav smerter

    Så et godt råd få den tjekket jævnligt og vær obs på dine smerter

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annegadegaard

      Tusind tak for rådet! Jeg vil selvfølgelig være obs på det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lea

      Kære Anne. Det lyder lidt som en skræmmehistorie. Jeg har ingen problemer haft med kobberspiral i de 4 år, jeg har haft det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina

    Synes det er en fin beslutning! Har selv valgt samme løsning, da jeg aldrig rigtig har kunne lide at tage p-piller, valgte jeg i samarbejde med min læge at droppe det helt for 2,5 år siden.. Kunne mærke på min krop den ikke kunne forene sig med alle de hormoner… Jeg har så valgt kun at bruge kondom, da jeg ikke vil have noget unaturligt i kroppen, hverken, kobber, p-stav eller p-sprøjte…. Skal så også siges at vi havde en snak her hjemme om at det kunne lede til graviditet og det er vi indforstået med da jeg er 27 og min kæreste 28 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    P piller øger jo risikoen for blodprop i ben som kan løsrive sig og sætte sig i lungerne, så mange unge piger møder op med åndenød. Derudover er der ko også videnskabeligt bevist at der er en sammenhæng mellem p piller og brystkræft :). Hilsen en lægestuderende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      At mange møder op med åndenød er måske lige i overkanten at påstå.. Man skal jo blot være opmærksom på det.. Og ja, der er en lille øget risiko for brystkræft, men tilgengæld beskytter p-piller mod endometrie-cancer.. Man kan ikke få det hele 🙂
      Hilsen en læge

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Den øgede risiko er hovedsagligt inden for det første år – især de første 3 mdr. Derudover vil jeg gerne vide, hvor du har læst at det er bevist sammenhæng mellem p-piller og brystkræft? De seneste lægevidenskabelige artikler jeg har læst, skriver at det er usikkert om der er en sammenhæng.
      Hilsen en tidligere medicinstuderende

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Jeg har haft brystkræft og er blevet behandlet med antihormoner idet østrogen “stimulerer” tumor cellerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi

      Men det bekræfter jo på ingen måde din teori om at der øget risiko for brystkræft at du selv har haft det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Det er rigtig nok at der er megen usikkerhed omkring hvorvidt p-piller kan påvirke udviklingen af brystkræft.. Det er længe siden jeg har haft gynækologi, men dengang fik vi afvide, at det endnu var usikkert (men dog sandsynligt) at p-piller kunne øge risikoen for udviklingen af brystkræft hos kvinder med BRCA-genet.. Desuden kan det så vidt jeg husker også øge risikoen hos postmenopausale kvinder.. Men det er som sagt længe siden jeg har haft den slags – men gik ud fra det var de informationer Mia støttede sig til også?! Men korrekt at der ikke er fundet sammenhæng mellem ikke-genetisk disponere, p-piller og brystkræft..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    God idé! 🙂 Jeg er selv stoppet med p-piller for lige omkring et halvt år siden. Og siden har jeg ikke haft min menstruation! Det er jo på den ene side dejligt nok, ikke at have det. Men det gør så også, at jeg hele tiden går og tænker, om der nu er noget i vejen med mig, siden det ikke kommer og sådan… Også fordi jeg er 27 og min kæreste 30, så vi vil jo gerne snart have børn. Og det går jeg jo så og bliver nervøs for, om jeg overhovedet kan 🙁 Rigtig god idé, at du er stoppet nu, synes jeg. Så har du masser af tid til at få alle hormonerne ud af kroppen, før I begynder at snakke børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Da jeg stoppede med P-piller gik der 8 måneder inden jeg fik min mens. Igen, så gik der ikke lang tid, så var den fuldstændig regelmæssig (hvilket den ikke var før)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Hvis jeg var dig, så havde jeg nok fået tjekket det ved en læge – det er meget lang tid, at du ikke har haft din menstruation 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Da jeg smed mine p-piller efter 10 års brug, gik der over et år før jeg fik min menstruation – min læge fortalte at 12 mdr ikke var unormalt, men derefter skulle jeg tjekkes. Da min menstruation endelig kom, var den meget ustabil i det efterfølgende år. Mine cyklusser kunne svinge med 20 dage. Jeg er sund og rask, og blev både tjekket for PCO, diabetes og stofskiftesygdomme – alle negative. Her 2,5 år efter er jeg blevet naturligt gravid, og venter en lille dreng.. Så selvom det hele ser håbløst ud, så kan det altså godt lade sig gøre..

      Held og lykke med projektet :-*
      Hilsen en kommende mor

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det er ikke unormalt der kan gå op til 12 måneder før din menstruation kommer igen, dog kan du godt blive gravid i mellem tiden.
      Jeg smed mine p-piller i starten af Marts i år, netop fordi vi gerne ville have børn om et års tid, jeg er så gravid i uge 28 nu. Så jeg blev gravid i April uden at have fået min menstruation først 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Jo, men grunden til at du ikke fik din menstruation var jo så nok, fordi du var gravid. Det er i hvert fald ikke grunden ved mig 😉 Og jeg ved godt, man kan blive gravid alligevel. Men det kræver jo altså, at man har ægløsning. Og det er vist et sjældent syn, at man har ægløsning, men ikke får mens. Desværre, kunne ellers være fedt ;D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina

      Jeg holdte engang pause med mine p-piller og der havde jeg heller ikke menstruation i 6 måneder, så jeg var pisse bange. Jeg tjekkede 100 gange om jeg var gravid (hvilket ikke rigtig ku lade sig gøre fordi jeg ikke var sammen med nogen) og hver gang var testen selvfølgelig negativ. Det tog mig lang tid at opsøge min læge, men da jeg gjorde det sagde hun at det var helt normalt. Det tager kroppen tid at finde dens normale rytme igen. Så det er helt normalt at der kan gå over 6 måneder før ens menstruation er tilbage – det er forskelligt fra person til person.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg synes det er en rigtig fornuftig og sund beslutning! Jeg var lang tid om at overveje om jeg nu skulle begynde på P piller og da jeg så endelig gjorde det, fik jeg desværre en blodprop i benet… (Dette sker for langt de færreste I know) og siden har jeg haft kobber spiral som jeg er glad for, jeg blødte ret meget og lang tid i starten, men altså det er sgu ikke noget i forhold til en blodprop 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie Faber Bertelsen

    Godt du er fortaler for at droppe p-pillerne, Anne!

    Jeg har selv anbefalet alle mine veninder at stoppe på dem og finde et alternativ, da det virkelig er noget skidt for kroppen!

    Jeg har selv været et forfærdeligt forløb igennem, da jeg fik konstateret en stor blodprop i benet grundet det. Det var en kæmpe øjenåbner og jeg lærte det virkeligt (!) på den hårde måde. På trods af, at jeg har haft p-piller siden jeg var 14 år og de sidste 4 år har haft nuvaring (en anden form for hormon/p-pille) ramte det stadig mig og ikke naboens datter, som man så ofte tænker!
    Jeg er nu afhængig af, at skulle til kontrol 1 gang om ugen (indtil videre) og gå med en latterlig strømpe i 2 år, på grund af det skidt!!

    Jeg håber virkelig, at mange piger vil overveje at tage en snak med deres læge om et alternativ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • A

      Angående de blodpropper i benet, så var jeg nede og tale med min læge i sidste uge, som forklarede at det er de nye p-piller med færre hormoner som øger risikoen for blodpropper i benet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariah

    Jeg synes det er en rigtig god beslutning. Jeg har været uden P-piller i 5 måneder nu og min krop har fået det Super godt. Kan tydeligt mærke at de hormoner jeg fik ved pillerne slet ikke var godt for mig. Har det godt på en meget ubeskrivelig måde 🙂
    Nu er jeg uden piller fordi vi gerne vil have barn, men efter det skal jeg heller aldrig tilbage til pillerne!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Som sygeplejerske på en akut afdeling har jeg kun dårlige erfaringer med spiraler ! Infektioner osv. Derudover , så tror jeg da at kobber inde i kroppen er Mindst ligeså usundt som hormoner . Har selv prøvet at stoppe på p piller med den tror at jeg ville mærke en kæmpe forskel , mærkede ikke en skid , så startede igen .. Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Dejligt relevant emne! Jeg stoppede for to måneder siden med at tage p-piller. Jeg havde været på p-piller i fem år, og jeg kunne bare ikke overskue det mere. Min menstruation blev kortere og kortere, til sidst havde jeg kun én reel dags menstruation. Det kunne bare ikke være sundt, tænkte jeg. Så jeg protesterede, og stoppede med det.
    Det er det bedste, jeg har gjort for min krop længe. Der er kommet ro på, min menstruation er normal, og jeg har det egentlig bare bedre kropsmæssigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ukendt

    Jeg får slet ikke menstruation, og kun meget lidt menstruations smerter. Jeg har haft spiral i over et halvt år, måske snart et år. Men det er jo forskelligt for person til person 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Tornhøj

    Hej Anne! 🙂
    Jeg stoppede selv med p-piller for 1/2 år siden, og jeg fik sat en hormonspiral op. Hvis ikke det var fordi, at du havde fået sat en kobberspiral op nu, så havde jeg klart anbefalet dig hormonspiralen i stedet for. Den er heller ikke helt smertefri (jeg lå ned i 3 dage), men efter 1/2 år med den nu, så er jeg SÅ glad for den. Det var jeg allerede 2 måneder efter opsætningen – man skal lige vænne sig til den selvfølgelig, men sådan er det jo altid, når der sker noget nyt med kroppen.
    Men ved en hormonspiral kommer end menstruation slet ikke – man pletbløder højst nogle dage om måneden, og så er det det. Jeg har meget svage smerter i nogle dage, og ellers mærker jeg ingenting til den 🙂
    Og at man ikke får sin menstruation er ikke farligt og det har ingen indflydelse på eventuelt fremtidig graviditet. Den her holder i 3 år og koster omkring 1200kr, så det går stort set lige op med prisen på p-piller i 3 år 🙂

    Men held og lykke med kobberspiralen! Hvis du beslutter dig for at prøve en anden spiral end den, så hav hormonspiralen i tankerne! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Anne! 🙂
    Jeg stoppede selv med p-piller for 1/2 år siden, og jeg fik sat en hormonspiral op. Hvis ikke det var fordi, at du havde fået sat en kobberspiral op nu, så havde jeg klart anbefalet dig hormonspiralen i stedet for. Den er heller ikke helt smertefri (jeg lå ned i 3 dage), men efter 1/2 år med den nu, så er jeg SÅ glad for den. Det var jeg allerede 2 måneder efter opsætningen – man skal lige vænne sig til den selvfølgelig, men sådan er det jo altid, når der sker noget nyt med kroppen.
    Men ved en hormonspiral kommer end menstruation slet ikke – man pletbløder højst nogle dage om måneden, og så er det det. Jeg har meget svage smerter i nogle dage, og ellers mærker jeg ingenting til den 🙂
    Og at man ikke får sin menstruation har ingen betydning for fremtidig graviditet og børn. Den koster ca 1200kr, og så holder den i 3 år – så det går ca op ang prisen på p-piller i 3 år. Og så er den 99,9% sikker 😉
    Du kan læse mere om den her: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/kvindesygdomme/sygdomme/praevention/hormonspiral/

    Men held og lykke med kobberspiralen! Hvis du beslutter dig for at prøve en anden spiral end den, så hav hormonspiralen i tankerne! Jeg er rigtig rigtig glad for min 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg stoppede selv med p-piller for et lille års tid siden og har været den bedste beslutning ever. Jeg er 33 og begyndte også at tænke over risiko for blodprop og så havde jeg ofte hovedpine og mange mavesmerter. Kunne mærke en kæmpe forskel meget hurtigt og har ikke fortrudt jeg stoppede med p-piller. Og så er det jo heller ikke besværligt at bruge kondom 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Anne,
    Jeg synes det er så fornuftigt! Jeg har selv kobberspiral, og har nu haft den i næsten to år. Jeg har ikke haft dårlige erfaringer med den – andet end at det selvfølgelig gjorde mega ondt at få den op som du selv siger. Men efter det, så har der ikke været problemer.
    Jeg er desværre en af de få som ikke kan tåle p-piller, og blev for 3 år siden indlagt fordi jeg havde store blodpropper i begge lunger. Lægerne er 100% sikker på at det var pga. P-pillerne. Så man skal helt sikkert være opmærksom.
    God weekend!
    Hilsen Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hej Anne.
    Jeg har også valgt at få kobberspiralen og efterfølgende er min menstruation blevet mere reglmæssig. Inden da havde prøvet flere præparater med så få hormoner i som muligt for at få min menstruation. Havde nemlig ikke haft den i ca. 1-2 år sådan rigtigt. Ikke en gang min læge ville kalde det en menstruation. Men min læge sagde godt at der kunne gå op til 3 måneder før at ens menstruation havde fået en ordentlig rytme. Men tilgengæld er jeg fuldt ud tilfreds med min, trods de menstrationer som kommer når det er tid.
    Har dog har min veninde måtte få en ny for fjerde gang inden for det her år, så hun har droppet den nu og må finde noget andet uden hormoner. Men ikke alle mennesker reagere enes på spiralen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Jeg synes det så fedt at du fortæller om det! Jeg står nemlig selv med ideen om at holde med p-pillen fordi jeg er simplthen er så glemsom, men tak fordi du er så hudløs ærlig om at det gøre vold ondt at få sat den i og kroppen vil opføre sig sært efter noget tid.
    Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hej Anne 🙂
    Sidste år fik jeg også en kobberspiral , og er faktisk glad for den , trods de voldsomme smerter man får lige når den skal sættes op 🙂 .
    – jeg stoppede med p-piller , da min mor sidste år fik en blodprop i hjernen , og er blevet lammet i venstre side 🙁 .
    Og de har ikke kunne finde nogen grund til at blodproppen er kommet , andet end at det skulle være p-pillerne hun tog og har taget siden hun fik mig , og jeg er 24 år . Så der var ikke noget at diskutere , jeg skulle ikke længere have p-piller og proppe min krop med homoner . Jeg har lige skulle vænne mig til det , eftersom man jo ikke længere har styr på hvornår en menistraton kommer , man bløder mere , og at der er lidt flere menses smerter .
    Jeg er godt tilfreds og skal ikke længere bekymre mig 🙂
    Forsat god weekend <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Jeg har kun haft veninder med meget dårlig erfaringer med spiral. For tre af dem var det hormon spiral, de blev alle tre gravide med den i. Alle tre havde ingen eller næsten ingen mens. pga spiralen og opdagede derfor først sent de var gravide. Den ene opdagede det først i 4 mdr hvor abort var for sent.
    Kobberspiral har jeg kun kendt en der havde og hun blev bare ved at bløde kraftigt og ha så ondt at hun måtte droppe den igen.og gjorde mere ondt på hende at få den ud end ind :/

    P piller er noget lort.

    Vil helt sikkert også anbefale kondom.

    Personligt har jeg selv valgt at blive steriliseret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabelle

    Hej Anne

    Mega nice du fortæller om det.
    Jeg har selv droppet p-pillen for et år siden, jeg havde os en lang snak med min læge om spiral og p-stav.
    Jeg valgte så at få en p-stav i stedet for og den har jeg været super glad for lige siden. Det var helt rart ikke længere at skulle husk på at tage p-pillen. Jeg har ikke har haft nogen form for smerter eller blødning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg har selv hormonspiral i da jeg ikke kan tåle andet pga min blodtype, men jeg skal have den tjekket den nu efter 2 år da jeg er begyndt at få utrolig mange smerter i underlivet hver gang jeg sætter mig ned, og har haft nogle problemer med den i mellem tiden også. Så synes man skal huske at få det tjekket hvis der er mærkelige smerter eller hvis man er i tvivl om den sidder rigtig. Men det gode ved hormonspiralen er at ens menstruation kun kommer hver halve år for mig i hvertfald.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Anne super ide det med spiral – har selv haft kobber spiral i, dog er det ikke smertefulde når man HAR født 🙂 vil dog sige at jeg har blødt op til 50% mere ved min menistration ( eller hvordan det staves) de første 2 dage i 2 år nu og havde så ondt de første par dage hver dag i 2 år at jeg ikke kunne holde til at lave noget eller stå op. Men det er meget forskelligt fra person til person – så håber ikke dette vil påvirke dig – jeg har lige fået taget den ud og er så,blevet anbefalet homonspiral næste gang da jeg har døjet sådan med kobber 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa

    Hey tøser!
    Det lyder som om, at der er nogle af jer, som har været på p-piller i mere end 10 år. Jeg husker, at jeg engang har læst, at hvis man er på p-piller i mere end 7 år (tror jeg) så stiger risikoen ved p-piller. Derfor har jeg selv besluttet, at når jeg har været på p-piller i cirka 6 år, så må jeg skifte til spiral or something. Det med 7 år er i hvert fald godt lige at huske 🙂 I kan altid google jer frem til mere, hvis i vil være helt sikre omkring det – jeg er ikke ekspert, he

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasja

    Jeg tog efterhånden den beslutning for over tre år siden ikke at bruge p-piller. Og har ikke fortrudt siden. Jeg synes der skal være mere åbenhed omkring hvad de kan gøre ved dig.
    Jeg ligger desværre i en risikozone i at få blodpropper, bla derfor min beslutning.

    For mange piger – inkl mig selv – var det den bedste løsning fordi jeg ikke vidste bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jannie

    Når kvinder endnu ikke har født børn, så er der en lille smerte ved oplægning af spiral.
    Desuden vil du fremover have voldsommere menstruations blødninger samt menstruations smerter. Blødnings intervallet bliver også længere med kobber spiral.
    Hormon spiral til modsætning minimere/stopper blødningerne helt samt Ingen smerte ved menstruation. Hormonet i en hormon spiral er så lille, at den er sikker for dem der skulle Være disponibel for apopleksi.
    Jeg har haft kobberspiral i 2 år så kunne jeg ikke længere holde den ud. Nu har jeg hormon spiral og jeg er lykkelig. ( Ingen smerte, ingen menstruation, jeg er fri 😉 ) go søndag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kate

    Jeg var fuldigvis i narkose da jeg fik lagt min op, men når det så er sagt at det meget normalt at ha STORE smerter og blødninger – jeg har haft min i et halvandet år plus, og jeg har stadig det ting. Men tilgengæld er det deb bedste måde for mig – tør ik tage hormoner da min familie har haft blodpropper – jeg kan ik finde ud af at tage piller på det samme tidspunkt hverdag.. Når man ser bortfra smerterne og støre blødning – så er det det hele hver efter min mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej Anne,
    Jeg håber du vil have en positiv oplevelse med din spiral. Men du skal lige høre min historie kort..

    jeg droppede p-pille og fik en hormonspiral, og havde konstant smerter i en måned, jeg ringede flere gange til læge/1813 osv og fik at vide at min krop bare skulle vende sig til den. Men til sidst kom jeg op til min gynækolog som tog den ud med det samme, da jeg ellers muligvis var blevet steril. Jeg har nu i stedet fået en p-stav som ligger i min arm, den virker i tre år. Jeg er så glad for den. INGEN smerter !!! og jeg har haft en menstruation siden jeg fik den ind (fik den sat ind i juni) – som virkelig bare er luksus 😀
    Pengene er selvfølgelig tabt på spiralen, men jeg er ligeglad – det er en forfærdelig måned med smerter.

    Forhåbentlig er det ikke det samme med dig, plus at min var en hormon- og din en kobberspiral. Men hav det i baghovedet.

    Vh
    Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fedt, at du gider dele denne oplevelse! Jeg har selv stået i præcis samme situation, da mit forhold til P-piller og hormonerne der i er ligesom din. Hormoner skal ikke undervurderes – de påvirker forskellige områder i kroppen. Jeg kendte godt til alle smerterne ved kobber spiralen, som også er den jeg ville tage brug af, men da jeg i forvejen får VILDT mange smerter, så anbefales den ikke. Så nu er jeg lidt på bar bund. Prøvede i en periode at tage mini-piller, men endte med at bløde hver 14 dag og nogle gange i en hel måned! Puha.. Håber spiral er fortsat go ved dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Langer

    Hej Anne

    Du skal bare vende dig til det og få fine egne “oplevelser” med spiralen alt efter hvordan den fungere i samarbejde med din krop.

    Jeg har haft min i 1½ år nu, og er så glad for at jeg valgte at få den.
    Ja, det gjorde ondt som bare pokker at få den sat op, og menstruationen er uregelmæssig i et godt stykke tid men det KOMMER! Du kan som tidligere nævnt kun danne dit eget indtryk af hvordan den virker for dig og hvordan den samarbejder med din krop! Mange af dine andre læser kommer med gode råd og tips med hvordan de har oplevet det – tag det som en tjekliste alt efter hvad du selv oplever.

    – Stine 🙂

    Ps. Det er korrekt at de fleste får kraftige blødninger af den, men i mit tilfælde var det kun i det første mange måneder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Hej Anne,

    Jeg kommenter meget sjælent. Jeg syntes dette er et uendelig vigtigt emne for kvinder – og enormt givende at tale om.
    Jeg føler selv en meget stor taknemlighed til skaberne af p-pillen, og p-pillen selv, for de muligheder den har givet kvinden. Jeg er taknemlig for at være født i en tid, hvor jeg kan udfordre min sexualitet uden frygt for min fremtid, hvor jeg kan studere og arbejde, og selv vælge hvornår jeg vil have børn (og ikke at skulle fravælge sex). Når alt dette er sagt, har kvinder i dag langt flere muligheder end p-pillen – hurra for det! Især for de kvinder og piger som oplever/har oplevet meget hårde konskvenser for kroppen. Jeg har selv valgt at blive på p-pillen til den dag jeg skal have børn. Jeg har selv oplevet konskvenser af p-piller, har skiftet blandt de forskellige generationer og haft mange overvejelser. Jeg har selv mange smerter forbundet med min menstruation: jeg får migræne, oppustet mave, mavekramper, humørsvingninger osv. Jeg bløder desuden to uger i streg. Dvs. uden p-pillen ville jeg i halvdelen af mit voksenliv lide af disse ubehagligheder. Jeg har selv overvejet en spiral, men kan slet ikke overskue tanken om ikke at 100% at kunne styre min cyklus.
    Jeg synes det er fantastisk at det er blevet en “snak” vi kan tage, også selvom det kan virke grænseoverskridende og privat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er en klog beslutning! Jeg har selv brug et par uger af denne sommer på sygehuset pga en blodprop der lukkede for ilttilførelsen til min tyktarm. En meget skræmmende oplevelse, og selvom oddsene er små, er jeg ikke begyndt på pillerne igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janet

    Heeej, lige et spørgsmål.. Det kan godt være du ikke fylder dig selv med hormoner, men hvad sker der med kobberet? Det er vel et metal. Så det burde man kunne reagere på (ved ikke om det forårsager mavesmerter.. ).. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg har selv gået med tankerne fornyeligt om at droppe p-pillerne.
    Jeg kan ikke lide tanken om at min krop fyldes med homoner og søgte derfor på andre former for prævention.
    Homonspiralen siger jo sig selv, også indeholder homoner, så det var for mig ligegodt. Men da jeg læste om kobberspiralen fik jeg det helt dårligt, velvidende om at kobberet i spiralen simpelthen lammer sædcellerne samt æggestokkene og området omkring. Jeg synes ikke at det er en rar tanke at noget inde i mig, samt perfekte raske sædceller bliver lammet, og frataget deres evne til at fungere. Spiraler hæver dertil ens blødninger med op til 30%. Jeg
    henvendte mig til min læge og fik en snak om mine bekymringer. Hun nævnte at langt størstedelen af unge piger bruger p-piller og at man som ung ikke gjorde ting gode for kroppen ved at skifte præventioner, og slet ikke frem og tilbage da det tager måneder for kroppen at vende sig til. Hun anbefalede dertil at piger i min alder (23) ikke skiftede til spiral eller anden prævention før efter man (evt) havde fået børn.
    Jeg er nu stadig på p-piller velvidende om, at det for mig og min situation, er den optimale prævention.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINDEREN ER!!!!!